nygaardmultiservice.dk

Vi giver dig indsigt i de lokale danske firmaers services, produkter, tilbud mm.

Har du tænkt på efter?

Tænk på dem efter dig – tænk på dine arvinger. Med et testamente er du sikker på, at alt bliver fordelt, som du ønsker. Dine arvinger undgå tvivl og diskussioner. Testamente er ett fornuftigt valg – et betænksomt valg. 

Er et testamente nødvendigt?

Du behøver ikke være rig eller opleve uoverensstemmelser mellem dine slægtninge for at oprette et testamente. Det juridiske dokument sikrer blot, at dine ejendele fordeles som du ønsker det, når du er borte, og at alle dem, du ønsker, bliver betænkt. 

Uden et testamente fordeles din arv efter gældende arvelov – det betyder typisk, at alt fordeles ligeligt mellem dine børn og din ægtefælle. Uden den store formue og børn, der er “gjort arveløse” i diskussioner behøver du i princippet ikke et testamente. Men har du overvejet…

…dine bonusbørn?

De ekstra børn, som din partner har bragt med ind i forholdet, er måske ikke juridisk set dine børn – men reelt har de været dine børn i hverdagen. Skal de ikke betænkes efter din død? Eller omvendt… skal dine egne børn dele med nogle halvsøskende, der aldrig har været en del af dit eller deres liv?

…din ægtefælles liv efter dig?

Hvordan bliver livet – økonomisk – for din ægtefælle, når du dør? Har I sikret hinanden? Er det fair, at din ægtefælle skal dele din arv med de voksne børn, der selv tjener penge? Er I overhovedet gift? Arveloven følger ikke altid med tidens udvikling. Den tager ikke højde for, at de fleste voksne børn kan klare sig selv, når forældrene dør, og at en livspartner kan være både juridisk og ikke-juridisk en ægtefælle. 

Få professionel rådgivning

En advokat kender til alle regler inden for arveloven og kan ‘oversætte’ den i forhold til dit liv. Rådfør dig med en ekspert, inden du opretter et testamente, så det hele bliver, som du ønsker det.